tirsdag, maj 02, 2006

Anders Fogh om Guantanamo

Anders Fogh Rasmussen har i dag været ude med en kritik af U.S.As fortsatte tilbageholdelse af fanger på Guantanamo, der er ligeså overraskende, som den er berettiget. Anders Fogh udtalte bl.a.:

Det er en svaghed for koalitionen, for de vestlige frihedsidealer og for kampen for at udbrede menneskerettighederne. Man kan ikke bare holde folk tilbage år ud og år ind, uden at de får en retslig afklaring med de garantier, der er i en retsstat.

Kritikken, der også deles af andre borgerlige med principperne i orden, er helt på sin plads. U.S.A har med den tidsubestemte tilbageholdelse af fanger på Guantanamo formået at skabe sympati i Vesten for en række personer, der, sandsynligvis sympatiserer med, hvis ikke direkte aktivt støtter op omkring international terrorisme og religiøs fundamentalisme.

Endvidere har man, helt åbenbart overtrådt helt grundlæggende retsprincipper, og frihedsrettigheder, hvis manglende overholdelse man ofte klandrer andre lande for, hvorfor man giver modstandere både i Vesten og i den islamiske verden et værdifuldt ”hykler” argument, som er svært at undslå sig. Sidst men ikke mindst har man dramatisk øget risikoen for at amerikanske og allierede soldater udsættes for hårdhændet behandling, såfremt de tages til fange i krigs- og antiterroraktioner.

Skulle U.S.A så bare have ladet stå til?

Nej. Det må naturligvis være legitimt at tage udenlandske personer, der ofte bevæbnede, befandt sig i fjendtligtsindede Taleban og/eller al-Qaeda lejre til fange, som det var tilfældet under krigen i Afghanistan. Bliver man taget til fange i en sådan lejr må der umiddelbart være en berettiget mistanke om at man deltager eller planlægger at deltage i terrorisme. Ligeledes er det klart, at koalitionsstyrkerne havde en berettiget interesse i at få vigtige informationer fra de tilbageholdte fanger, der kunne hjælpe med at klarlægge præcist hvem der var ansvarlig for angrebet 11. september, samt om omfanget af Al-Qaedas internationale aktiviteter.

Det er ligeså klart, at man efter at have fanget flere tusinde fjendtlige soldater/oprørere i en krigssituation ikke kunne fremstille disse for en dommer indenfor 24 timer, en uge eller sågar en måned eller to. Men selv i en pludseligt opstået krise situation, som Afghanistankrigen efter 11. september, må tilfangetagne personer have krav på at en uafhængig instans, indenfor en rimelig tidshorisont tager stilling til, hvorvidt der er rimelig grund til at man er tilbageholdt. En ret, der i form af Habeas Corpus kan tilbageføres til Magna Charta fra 1215, og som et land baseret på "the rule of law" burde respektere som en selvfølgelighed. Såfremt en sådan uafhængig instans fastslår, at der er begrundet mistanke om at en fange har begået terrorisme, bør vedkommende retsforfølges, i modsat fald må fangen løslades.

Til amerikanernes forsvar skal det i denne forbindelse nævnes, at flere lande angiveligt har nægtet at modtage fanger, som ellers skulle løslades, hvorfor der ikke er noget land at sende dem tilbage til, en situation vi også kender fra Danmark.

1 kommentar:

Jesper Veiby sagde ...

Grundlæggende er jeg helt enig i, at det er uacceptabelt, at der ikke er nogen som helst retssikkerhed eller afklaring om Guantanamofangernes situation. Omvendt er billedet meget kompliceret.

Jeg har nogle spørgsmål eller problemstillinger, som måske du (evt. andre med detaljeret kendskab til emnet) evt. kan sige mere til...

1. Hvad er terror?

Traditionelt har man kun kunnet definere voldsudøvelse som enten almindelig kriminalitet eller som krig. Men har fremkomsten af terrorisme ikke mudret kanterne til?

Er terrorister banale kriminelle, som skal for en dommer efter 24 timer, som nyder almindelig retssikkerhed osv.?

Eller er terrorister soldater/kombattanter, som man frit kan dræbe i kamp osv.?

Jeg hælder til, at man må bruge den sidste definition, hvis man effektivt skal kunne bekæmpe terrorisme. En soldat risikerer jo også at blive dræbt i kamp, og på sin base, selv i sin søvn, uden at han individuelt har været for en dommer, og det individuelt er bevist, at han er soldat.

På samme måde kan man spørge, om terroristceller skal afvæbnes vha. politiets antiterrorkorps, eller af Jægerkorpset... ;-)

Spørgsmålene er relevante synes jeg, i særdeleshed på internationalt plan og med så organiseret terrorisme.

2. Hvad gør man med krigsfanger?

Hvis man betegner terrorister som soldater, må de være krigsfanger. Bush betegnede jo også 11. september som en "act of war"

Måske (?) tillige som krigsfanger, der har overtrådt krigens konventioner, f.eks. ved angreb på civile, eller ved manglende uniformering...

Naturligvis skal krigsfanger nyde helt fundamentale rettigheder. Men...

a. Husker jeg forkert, eller er der noget om, at soldater uden uniform ikke kan kræve at blive taget som krigsfanger, men kan blive skudt på stedet? (Mener at huske problemstillingen fra beretninger fra 2. verdenskrig?)

b. Så vidt jeg husker, skal krigsfanger FØRST løslades, når krigen er forbi. Ellers giver man jo også bare fjendens soldater tilbage til ham. Så uanset om en civil dommer ville idømme f.eks. 5 år, så må krigsfangen naturligvis være interneret, til her Al Quada enten har overgivet sig eller er udslettet...!

---

Bør sådanne problemstillinger ikke inddrages i en analyse, eller i en politisk overvejelse om terrorisme?

Når det er sagt, skal Guanatanamo fangerne naturligvis behandles tilpas humant, som andre krigsfanger osv. Og jeg er enig i, at "hykler" argumentet er ubehageligt stærkt pt.

Jesper Veiby