søndag, januar 01, 2006

Liberalisme i praksis

I Weekendavisen kan man læse en forfriskende artikel om Estland og den frie økonomi, som hersker der. Artiklen kan ikke helt slippe den lidt ironiske og overbærende tone som danske medier ofte anlægger når det handler om den ”åndløse og materialistiske” liberalisme og kapitalisme. Artiklen undlader heller ikke at fortælle, at uligheden er stor mellem rig og fattig i Estland, men man får til gengæld ikke at vide hvad gennemsnitsindkomsten for en fattig ester er. Mon ikke den er højere end i nogle af de omgivende lande, hvor ligheden bliver tvangshåndhævet af politikere?
På trods af ovenstående kan artiklen ikke skjule, at Estland er en solstrålehistorie og den bramfrie måde politikerne omtaler problemer såsom bureaukratiseringen og centralisering i EU, skatteprocenter og overførselsindkomster på kan man som dansker kun misunde, når man er vant til vores hjemlige politikere, der får nervøse trækninger så snart der stilles spørgsmål ved velfærdsstaten. Her lidt pluk fra Artiklen skrevet, der er af Klaus Wivel:

Da Sovjetunionen kollapsede i 1991, var Estland en socialistisk ruin, og her
kunne nationen være gået i stå i salvelsesfuld national selvretfærdighed og søgt
sympati hos omverdenen for de mange års brutale kolonisering. Andre lande, ingen
nævnt, alle glemt, bruger stadig et kolonistyre, som ikke har været der i
årtier, som undskyldning for det forfald, de er havnet i.De kunne også have
ladet en korrupt tyran tage over. Man skal ikke særlig langt syd eller øst på,
til Hviderusland eller ja, Rusland, før skræmmeeksemplerne springer op ad æsken.
Ikke engang ’den orange revolution’ i Ukraine ser ud til at have ført landet ud
af sumpen. Esterne ved godt, at det kunne have set meget anderledes ud.I
stedet... ja, i stedet har esterne bygget dette pragtværk af en mall, åbent til
sent lørdag aften, åbent til sent søndag aften, imødekommende og grimt, ingen
arkitektonisk lir, men masser af gode tilbud, alt hvad du behøver, demokrati og
kapitalisme for fuld udblæsning.»Når Estland er det af det tidligere østlande,
der klarer sig bedst, skyldes det to ting: De finske turister, som står for over
en tredjedel af vores økonomi. Og den ekstremt liberale økonomi. Estland har opbygget en nation, der er et omvendt spejlbillede af det kommunistiske.«

I dag kalder liberale tænketanke Estland for et af de økonomisk set frieste lande i verden, helt sikkert det frieste i EU. Da Sovjet faldt, blev 90 procent af alle
statslige virksomheder privatiseret, og man skal ikke betale skat, hvis man vil
investere i firmaer. Derfor er der mange udenlandske forretninger, som slår sig
ned i Estland, og Tallinn har da også fået sin del af spritnye høje
spejlglasbygninger i mærkelige trekantede former, som åbenbart er obligatoriske
for enhver by i vækst.Esterne har en skatteprocent på 24, den såkaldte »flade
skat«, som flere andre østeuropæiske lande har indført. Det vil sige, at moms,
indkomstskat, osv. er den samme - man betaler ikke procentvis mere i skat, jo
mere man tjener.

Toldtariffer og andre hindringer for udenlandsk handel er blevet fjernet, et andet internationalt særsyn. Samtidig blev det nationale budget holdt, og arbejdsløsheden er i dag nede på syv procent. Estland var det første baltiske land, som overholdt de krav, EU havde sat for medlemskab

Da overmagten forsvandt, stod Estland med en lang række
politikere og embedsmænd, som var gamle og dovne. De talte russisk og tænke
sovjetisk - det, de kunne, var der ingen, der havde brug for. Det stik modsatte
var påkrævet: Man skulle kunne tale europæisk og tænke amerikansk. Det blev de
unge i 20rne og begyndelsen af 30rne, som fik poster som ministre, borgmestre og
bankdirektører. For dem var statsmagten ikke nødvendigvis nogen godgørende
forening. De byggede bankvæsnet op fra grunden, reformerede økonomien til
ukendelighed og stablede en hær på benene. Ironien er, at det ikke bliver
Rusland, som sætter en stopper for himmelfarten. Det bliver Gamle Europa.»Efter
vi er kommet med i EU, vil det hele nok gå lidt langsommere igen, for vi behøver
ikke længere være så paranoide over, om russerne skulle finde på at besætte os
igen.

«De unge estere ser på EU på samme måde som briterne. De går ikke ind for
et stærkt EU, og de ønsker, at landbrugsstøtten skal fjernes.»Det er paradokset:
Vi ønskede brændende at blive en del af EU, men nu ser vi, at unionen kan skade
vores økonomi og trække os i en mere socialistisk retning
. EU har kun en vækst
på 2-3 procent, men vores for øjeblikket er mellem dobbelt og fem gange så
høj.Vi fatter ikke, hvorfor EU smider så mange penge efter landbruget. Det
smadrer jo markedet. Og nu bliver også vi nødt til at tage imod EU-penge til
landbruget. Indtil nu har vi været det eneste øst-europæiske land, som ikke har
subsidieret vores landbrug.«For Lauri Luiki er der faldet en stor skygge ind
over udsigten til et endnu mere liberalt Estland.»For tre år siden var jeg
svoren tilhænger af EU-medlemskab, men i dag er jeg kommet stærkt i tvivl. Det
er jo helt vildt, så bureaukratisk EU er, så langsommelig. Vi er ved at bevæge
os i en mere socialistisk retning, og det er EUs skyld - selv inden for vores
eget parti er man begyndt at slække på ideologien. I Estland skal man ikke
betale skat, hvis man vil investere i virksomheder, men det er forbudt ifølge
EU, og fra 2009 er vi tvunget til at ændre den lov.«Jeg fortæller ham om Søren
Pinds 10 teser - de teser, en gruppe liberale i Venstre omkring Københavns nu
tidligere borgmester lavede for et par år siden. En af teserne var blandt andet,
at skatten i Danmark ikke skulle overstige 50 procent. Anders Fogh Rasmussens
reaktion var nådesløs: Gruppen blev totalt frosset ud.Lauri Luiki ser forarget
på mig:»Det er jo sindssygt. Der kunne jeg ikke tænke på at bo. Hvorfor er
mennesker, der tjener penge, suspekte? Hvorfor skal de betale så meget? Mon ikke
vi hver især bedst selv ved, hvad vores penge skal gå til?«

Paavo Pärn tager over:»Vores overbevisninger er stærke, fordi vi ved, hvad vi ikke vil have. Og vores liberale ideer har vist sig at bære frugt. Vi vil undgå de fejl, de
europæiske velfærdsdemokratier har begået
. I Europa er der masser af mennesker,
som ikke arbejder, fordi det ikke kan betale sig. Understøttelsen er simpelt hen
for høj.«»Hvorfor er det gået Moldova dårligt og Estland godt? Det er aldrig
lykkedes for Moldova at slippe af med sit kommunistiske regime efter
Sovjetunionens fald. I dag er Moldova nøjagtig samme sted, som Estland var for
15 år siden. Det er gamle, korrupte mennesker, der bestyrer landet -
præsidentens søn er for eksempel den rigeste forretningsmand i landet. Den
politiske elite har ikke villet privatisere, og de har ikke villet forynge den
politiske elite.«


Estlands eksempel er væsentligt at huske på, når liberale får skudt i skoene, at liberalismen fører til den sociale massegrav, er irrelevant i postindustrielle videnssamfund eller er udtryk for abstrakt utopi på linje med socialismen hvis indførelse vil medføre samfundets undergang. Freedom matters!

Ingen kommentarer: